May 01, 2023

Hul i næsen

Hul i næsen

Få lavet hul i næsen på en tryg og sikker måde hos Vibholm

Hos Vibholm har vi stor erfaring med at pierce, og vi laver hul i næsen nemt, skånsomt og sikkert med sterile og hygiejniske metoder. Vi bruger hudvenlige smykker fra Blomdahl og sørger for, at din hud bliver sat i forreste række.

At få lavet en næsepiercing er en populær form for kropsudsmykning, der kan være med til at give dig et unikt og personligt udtryk. Men inden du får lavet en næsepiercing, er det vigtigt at forstå selve processen og plejeinstruktionerne, så du undgår komplikationer. Her på siden guider vi dig igennem processen før, under og efter og giver dig svar på de spørgsmål, du eventuelt måtte have.


INDEN DU FÅR LAVET HUL I NÆSEN


Hvor kan jeg få lavet hul i næsen?

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at få lavet hul i næsen i alle Vibholms butikker. Disse Vibholm butikker tilbyder at lave hul i næsen:


Det er vigtigt, at du ringer ind til butikken og booker en tid inden. Find butikkernes information her og book en tid.

Hvor gammel skal man være for at få lavet hul i næsen hos Vibholm?
Hos Vibholm laver vi hul i næsen fra 18 år og op. Hvis du er yngre, skal du have en fuldmagt fra din værge, som skal godkende betingelserne.

Hvad koster det at få lavet hul i næsen hos Vibholm?
Hos Vibholm koster et hul i næsen 399 kr. Prisen er inklusiv en pakke Blomdahl Piercing Aftercare rengøringsservietter og næsepiercing.

MENS DU FÅR LAVET HUL I NÆSEN


Sådan foregår det
Vi starter med at markere det sted, hvor du ønsker smykket, med en kirurgisk markeringstusch. Derefter rengøres huden nøje med spritservietter. Selve piercingen laves med sterile piercingsmykker, der sidder i sterile engangsholdere. Det vil sige, at de dele som du kommer i kontakt med, kommer direkte fra den sterile indpakning, og det foregår derfor trygt og sikkert.

EFTER DU HAR FÅET LAVET HUL I NÆSEN


Tips til rens og pleje af dit nylavede hul i næsen:

  • Undgå at få snavs og bakterier ind i dit ny-piercede hul, og rør derfor aldrig ved næsesmykket med urene hænder. Vask altid dine hænder, inden du rører ved din næsepiercing, og undgå at overføre bakterier til området.
  • Rengør grundigt dit nylavede hul på ydersiden både morgen og aften. Det kan hjælpe med at fjerne eventuelle bakterier og snavs, som kan forårsage infektioner.
  • Anvend de Blomdahl Piercing Aftercare rengøringsservietter, som du får med, når du får lavet hul i næsen hos Vibholm. Rengøringsservietterne er skånsomme mod din hud og gør det muligt at rense mellem smykker og huden på ydersiden af næsen. Lad lufttørre.
  • Alternativt kan du rense din nylavede piercing, når du er i bad, med flydende sæbe og skylle det grundigt med rindende vand. Vi anbefaler, at du anvender en skånsom sæbe når du renser det nylavede hul. Tør efter med en ren vatpind eller en papirserviet.
  • OBS. Rens ikke med sprit eller alkohol, og brug ikke brintoverilte, da det kan forhindre den naturlige sårheling.
  • Sørg for, at der altid er rent, tørt og luftigt omkring dit nylavede hul, og undgå at røre ved piercingen unødvendigt, da det kan øge risikoen for infektion.

OBS. Hvis du oplever hævelse, rødme, udslæt og/eller mærker smerte, kan det tyde på en infektion. I så fald skal du fjerne smykket, rengøre området og kontakte din læge.

Vigtigt at huske
Udover rens og pleje er der visse ting, der er gode at have in mente, så healingen kan foregå så gnidningsfrit som overhovedet muligt.

  • Make-up og produkter:
    Vær forsigtig med make-up og andre kosmetiske produkter i de første uger efter piercingen. Tildæk din næse og hullet ved påføring af produkter.

  • Badning:
    Vent så længe som muligt med at bade i hav, sø eller bassin, og forsøg at undgå at få hovedet under vand. Efter badning bør du rense din næsepiercing.

  • Udskiftning af næsepiercing:
    Efter ca. 4 uger kan du skifte din næsepiercing ud med en ny. Vask dine hænder samt ydersiden af din næse, inden du forsigtigt fjerner næsesmykket og sætter et nyt i.

  • Forsigtighed:
    Du bør være ekstra forsigtig, når du pudser næse samt når du vasker og tørrer dit ansigt. Du bør ligeledes være forsigtig, når du trækker tøj over hovedet. Hvis du sover uroligt, kan du eventuelt bære et plaster, når du sover.


Heling af hullet
Det tager op til et år, inden hullet er helet fuldstændig. Gå derfor ikke uden næsesmykket, da hullet kan krympe og/eller vokse sammen igen. Piercingen gør huden ekstra sårbar og følsom, og risikoen for at udvikle allergi/infektion er størst det første år. Derfor bør du være ekstra opmærksom i dit valg af næsesmykker.

I samråd med hudlæger har Blomdahl udviklet hudvenlige smykker, der er skånsomme mod huden og designet til at reducere risikoen for betændelse og andre komplikationer. Smykkerne passer til alle, men især dig, der skal til at have, eller netop har fået, en næsepiercing.